Retur tilGalleriet!

 

 

Lørdag d. 22 september var "store flyvedag" over Stenløse kommune. vekso.net havde igennem længere tid planlagt dagen ned til mindste detalje. Så, så mange som muligt kunne få mulighed til at danne sig et indtryk af kommunens byer og ikke mindst et overblik over hvor kommuneplanforslagets anvisninger på nye boligområder er beliggende.

En meget vigtig parameter for arrangementet var prisen - der gennem velvilje fra flyselskabet IKAROS og fra Flyvestation Værløse, der havde givet tilladelse til at flyvningerne kunne foregå fra flyvestationen, hvilket betød at prisen kunne fastsættes til kun 195,- pr. deltager.

Efter annoncering i LokalAvisen ugenyt og her på vekso.net og ikke mindst en hel del bøvl med at få fat på en GIRO konto som kunne anvendes til indbetaling til turen, begyndte tilmeldingerne at strømme ind, hele 42 af kommunens borgere ønskede at komme med op og se sin by fra luften.

Det var derfor med blandede følelser at der blev modtaget en telefaxmeddelelse fra Flyvestation Værløse mandag d. 17 september som oplyste at Flyvestationen beklagede at måtte annullere den givne tilladelse til afvikling af  rundflyvning fra stationens område - som følge af forhøjet beredskab.  (9/11)!

 

Efter nogle hektiske timer mandag aften og en testflyvning tirsdag, blev det besluttet, frem for at aflyse arrangementet at flytte udgangspunktet for flyvningerne til Roskilde lufthavn. Selvom det betød at flyvetiden blev længere (dyrere) og tiden over selve Stenløse kommune blev reduceret væsentligt i forhold til flyvning fra Flyvestation Værløse. 

Der ventes på næste afgang 

Flyvningerne startede lørdag morgen kl. 9:00 med afgang hver halve time og fortsatte til sidst på eftermiddagen. Vi havde håbet på en rigtig klar efterårsdag med høj sol, men fik en lidt blandet vejroplevelse. Det viste sig at vejret over Stenløse kommune var rimeligt - hvorimod der omkring Roskilde lufthavn og i et bånd fra København, ned over Tåstrup til Vestsjælland lå et vejrsystem der drillede lidt. Det var på et tidspunkt så generende at vi måtte holde et par korte pauser i flyvningerne. Til alt held lette situationen og ved at indsætte nr. 2 fly "i en kort periode" omkring middagstid fik vi indhentet noget af forsinkelsen.

På vej ind til Veksø, Løje sø i forgrunden

Rigtig mange havde medbragt kamera og video og der blev fotograferet og filmet på livet løs. Selv om flytypen var valgt med sigte på det bedst mulige udsyn, var der dog visse begrænsninger for at benytte kameraer optimalt: Vejret begrænsede sigtbarheden, der skulle fotograferes gennem flyets vinduer og den begrænsede tid gjorde det lidt vanskeligt at opnå lige så gode billeder som ved fotoflyvningen i august 2000 (kan snart ses igen her i galleriet her på vekso.net) hvor der blev fotograferet i klart vejer og med åbent vindue.

     

Det høj vingede fly gav perfekt udsyn til landskabet der blev studeret med stor interesse

Så er det UD af kontrolzonen ! Desværre oplevede vi også at få begrænset en enkelt af turene: Straks efter ankomsten på en tur til Veksø,  "der jo ligger i Værløses kontrolzone" blev vi kaldt op af tårnet med besked om straks at forlade luftrummet over Veksø og flyve stik vest. Det viste sig at der var en redningshelikopter på vej i fuld fart ind mod Veksø på vej til flyvestationen - der af sikkerhedsmæssige grunde skulle have fri manøvremulighed i luftrummet. Vi nåede dog et flot sving over byen.

Redningshelikopteren i fuld fart på vej til Værløse

Vi kunne af tidsmæssige grunde, ikke som først planlagt nå at overflyve alle byer derfor blev hver enkelt flyvning tilrettelagt i samråd med deltagerne, således at turen gik til den / de byer som var af særlig interesse for deltagerne på hver flyvning - det lykkedes at tilgodese alle ønsker om at se sin by fra luften.  

Her følger en række udvalgte billeder:

Veksø

Veksø

glade flyvere

Mere Veksø

engang til over Veksø

Mr. vekso.net tjekker om alle er klar til næste afgang !

Veksø i horisonten

Stenløse

Stenløse

 

Det var det, flyv med igen måske en anden dag ?

 

 

vekso.net takker IKAROS for veludførte flyvninger og alle deltagere for en dejlig dag.

 

Retur tilGalleriet!