Veksø 28. april 1976

Kære Veksøer!

Hvordan ønsker du, at Veksø skal se ud om 10 år?

Denne første sætning fra en mødeindkaldelse var startskuddet til ”Veksøgruppen”.

 Det første møde blev indledt af Hans Stiesdal, der er født i Søsum og i sin egenskab af museumsinspektør ved Nationalmuseet fortalte om landsbyforhold.

 ”Veksøgruppen” dannede i løbet af maj måned arbejdsgrupper, der beskæftigede sig med:

-         byens huse

-         det grønne i byen

-         det grønne udenom byen

-         fotoregistrering

-         trafik.

 I løbet af sommeren blev der udført et stort, og måske enestående arbejde med registrering af byen, som den var på det tidspunkt. Interessen var stor, idet borgerne herigennem kunne engagere sig konkret i forhold, der senere hen ville danne baggrund for den kommende udbygning af byen.

 Fra arbejdet kan nævnes, at alle byens huse blev fotograferet, enkelte også interiørmæssigt, som vist overfor.

 Derudover blev alle husene beskrevet bygnings- og materialemæssigt, f.eks. fundamentets art, om murene var pudsede, malede m.v., tagets hældning og materiale blev noteret, og antallet af vinduer i alle facader omtalt.

 Den grønne gruppe artsmærkede al beplantning ind på et kort, og anslog alderen på de større træer.

 Den grønne udenomsgruppe gav forslag til beplantning langs veje, f.eks. genplantning af bornholmsk røn langs Hovevej mod syd, ligesom de havde ideer til de grønne kiler imellem de nye bebyggelser.

Trafikgruppens målsætning var: ”Trafikken i byen skal være for byen. Transittrafik og trafik til stationen gennem det gamle Veksø søges undgået”. Allerede her har man givet ændringsforslag til det planlagte kryds Hovevej/Maglehøj Alle, ligesom man havde alternative forslag til den påtænkte vejføring mellem kirken og Veksølund. Hele det udarbejdede materiale blev brugt som diskussionsoplæg til kommunen og efter endt brug, er det arkiveret i Historisk Forening.

 

Veksø-konkurrencen

I december 1971 udskrev Byrådet – i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund – en offentlig idekonkurrence om en vej- og bebyggelsesplan for Veksøområdet.

 Alle var enige om, at det var glimrende, at man afholdt en arkitektkonkurrence, for at få mulighederne for udbygningen af byzonejorden i Veksø så alsidigt belyst som muligt, men konkurrencekravene kom som et chok for de fleste. Det viste sig, at udnyttelsesgraden var så høj, at man måtte formode, der ville blive bygget etageejendomme på en stor del af området, og at den gamle landsby næppe kunne bevares.

 På generalforsamlingen den 13. december 1971 i Veksø Sogns Borgerforening vedtog man, at der skulle nedsættes et arbejdsudvalg, der fik til opgave at informere om udbygningsplanerne. Udvalget gik straks i gang med arbejdet, og det medførte en stor mødeaktivitet i foreningen.

 Det første møde fandt sted den 10. februar 1972. Forinden havde Borgerforeningen udsendt et særtryk af konkurrencebetingelserne til alle i Veksø. På mødet, hvor Egnsplanrådets eksperter redegjorde for den lige udkomne regionplan, deltog ifølge Borgerforeningens protokol, ”mere end 300 mennesker”.

 Da man ikke, på grund af det omfattende program, nåede at diskutere Veksø konkurrencens betingelser til bunds, vedtog man at holde et nyt møde allerede den 20. februar.

 At bølgerne gik højt på begge møder kan ses af avisernes artikler fra dagene omkring møderne. Således bragte Politiken den 10. februar, på forsiden et billede og inden i bladet en stor artikel om Veksø. Både Berlingske Tidende og Politiken skrev udførlige referater fra de to møder.

 Også i det andet møde deltog ca. 300 mennesker, heraf en del arkitekter, der deltog i konkurrencen. Et umiddelbart resultat af det første møde var, at Byrådet ændrede sin stilling til Frederikssundsvejens linieføring, og nu gik ind for ”den sydlige”, således at vejen kom længere væk fra Veksø og Stenløse, og ikke i så høj grad ville ødelægge Værebrodalen.

 At Veksøborgernes protester havde båret frugt viste sig, da udstillingen af de 79 indleverede konkurrenceprojekter blev åbnet den 30. marts 1972. En meget stor del af projekterne bar præg af, at arkitekterne havde fulgt den omfattende debat om Veksø i pressen eller deltaget i foreningens møder om emnet. Man havde faktisk foregrebet den kommuneplanlægningslov, som trådte i kraft i 1977, og som kræver, at man inddrager beboerne i arbejdet med at planlægge deres lokale område. Udstillingen var i sig selv en stor oplevelse. Det var fantastisk at se det grundige og for manges vedkommende idealistiske arbejde, der var lagt i projekterne. Der var stor spredning i forslagene til udnyttelse af arealerne lige fra 21 nye boliger i 1985 til bygning af 3 punkthuse på 16 etager, som skulle ligge på bakken øst for Bjørnebakken (nuværende Kelstedudstykning).

 Der var et forslag, som anbragte 6 nord-sydgående etageejendomme ved siden af hinanden på Skibstedgårdens jord, således at der skulle være to etager på bakkens top og 12 etager i den anden ende af bygningen nede ved jernbanen.

 Det var glædeligt at se, at størsteparten af projekterne anbefalede en mere beskeden udnyttelse af arealet, end konkurrencebetingelserne krævede. Der blev fra de fleste arkitekters side lagt megen vægt på at beskytte den gamle landsby og det ”spændende” landskab mest muligt.

 Den 15. april 1972 fik man resultatet af konkurrencen, og det viste sig, at 1. præmien var gået til 4 unge arkitekter fra tegnestuen Vandkunsten, hvis projekt netop lagde stor vægt på at bevare så meget af det gamle Veksø-miljø, som overhovedet muligt. De lagde også stor vægt på, at beboerne skulle inddrages i planlægningen af den nye by.

Siden Veksø-konkurrencen har vinderprojektet været kastebold mellem Byråd, amt, fredningsplanudvalget og beboerne i Veksø. Der har sidenhen været både lyse og mørke tider i Veksø, som dengang det så ud til, at Byrådet ville forlade vinderprojektet.

 Der har været indkaldt til mange borgermøder, og hver gang har beboerne i Veksø ivrigt deltaget i debatten, og herved utvivlsomt præget de beslutninger, der i Byrådet er truffet om udbygningen.

 Til sidst skal her mindes de udtalelser arkitekt Mogens Bryen, en af fagdommerne i Veksø-konkurrencen, fremkom med på borgermødet på Skibstedgård den 15. december 1975. Han fastslog, at Veksø var enestående i dansk byplanhistorie, idet det var første gang, 1. præmie vinderne af en byplankonkurrence virkelig kom til at udføre planen, og han formanede de fremmødte til at holde fast ved planen, således at det naturskønne område blev udnyttet så nænsomt som muligt.

 Arkitekt Mogens Breyens ord må ubevidst have ligget i baghovedet, da Veksøs borgere på ny gik på barrikaderne i forbindelse med kommuneplanrevisionen i 1989. I den forbindelse foreslog et flertal i Byrådet, at der på bakken syd vor stationen, øst for Hovevej, skulle bygges 120 parcelhuse sidst i planperioden op til år 2002.

 Veksø Borgerlaug tog initiativ til en underskriftindsamling imod dette, og ikke mindre end 1044 eller mere end 80% af Veksø Sogns indbyggere skrev under.

 Denne massive protest gjorde indtryk, og da Hovedstadsrådet samtidig fremkom med en indsigelse, valgte Byrådet at skrinlægge planerne.

 

 

Hvad har fået dig til at flytte til Veksø?

Interview ved juletræets tænding den 27. nov. 1988.

POUL 43 år:

Det er der ikke noget, der har gjort, for jeg bor her slet ikke!

PERNILLE 32 år:

Jeg er gift med en mand, der altid har boet her!

TORBEN 35 år:

Min kone fik en eller anden vanvittig ide om, at se på hus her!

SUSSI 26 år:

Vi kendte byen. Vi kommer fra Ølstykke!

GERHARDT 60 år:

Min søn boede her i forvejen, og vi syntes, det var en dejlig by!

JETTE 31 år:

For at komme væk fra København og for børnenes skyld!

KIM 27 år:

Rent tilfældigt. Vi fandt noget vi kunne li’ at bo i, og så ligger byen tæt på København.

MICHAEL 29 år:

Jeg synes, det var et utroligt pænt område.

EJNER 28 år:

Ikke nogen speciel grund, vi var medlemmer af Stenløse boligforening.

BRIAN 20 år:

Jeg er født her, og har boet her hele tiden.

HARRY 51 år:

Rent tilfældigt. Jeg skulle finde et sted, hvor jeg kunne starte min egen virksomhed.

 

Kan du sige noget godt om Veksø?

MARIE 14 år:

Nææh… Jo Veksø er så lille, alle kender alle. Jeg kan bare ikke li’ alle de nye huse, der er kommet, nogen af dem er endda grimme.

SUSSI 20 år:

Traditionerne. Her er smukt og et godt sammenhold.

HARRY 51 år:

Er man faldet til i Veksø, så rejser man aldrig herfra!

GRY 9 år:

Jeg har næsten ikke noget at sige, men jeg har mange venner i Veksø.

TORBEN 35 år:

Pragtfuldt sted – hvis man ikke har børn!

PERNILLE 35 år:

Det er godt for vores børn, at der er kommet så mange børn i byen.

GERHARDT 60 år:

Jeg synes, der er et godt sammenhold, der sker noget, og det synes jeg, man bør deltage i!

CHARLOTTE 14 år:

Ungdomsklubben, den er rigtig lækker, og grillen er også god!

MICHAEL 29 år:

Alle de aktiviteter der er her, og at det er lykkedes de indbyggere, der altid har boet her, at få de nye tilflyttere ind i sammenholdet!

JETTE 31 år:

Kulturlivet kan jeg godt li’. Det er et lille samfund, i stedet for det store uvedkommende i København.

BRIAN 20 år:

Hyggelig by. Gamle traditioner som bliver ved.

KIM 27 år:

Der er et godt socialt samvær, men kommunen er ikke noget at råbe hurra for!

EJNER 28 år:

Den er dejlig, lille og hyggelig!

JANE 6 år:

At der er så mange heste, og at julemanden kommer herud!

 

 

Følgende personer vil vi specielt takke for stor hjælp:

Jens Erik og Inge Andersen

Kim Andersen

Kirstine Andersen

Kaj Andersen, Søsum

Svend Erik Andersen

Jørgen Andersen

Niels Byrgesen

John Fernquist

Gudrun Foersom

Peter Foersom

Jørgen og Lise Hansen

Ingrid Hansen

Jørgen Preben og Gertrud Hansen

Dorrit Holm

Mogens Møller Jensen

Niels Kierkegård

Grete Knudsen

Steen Krarup

Grete og Jørgen Larsen

Ole og Henny Suhr Larsen

Birgitte Lundsteen, Ganløse

Christian Mortensen, Stenløse

Erik Mølgård

William og Maja Lynggaard

Svend Olsen

Else Sejer Olsen, Ganløse

Hans Peter Prior

Annette og Peter Scott

Stenløse Historiske Forening

v. Viggo Clausen og Bent Stiesdal, Slagslunde

Arne Sørensen

Gert Sørensen

Karl Sørensen

H.R.K. Thuesen

Samt bogtrykker Arne Romlund Madsen for særdeles god hjælp ved udgivelsen af denne bog.

 

Følgende kilder er benyttet:

Carstensen: Vigsø Sogns Historie

Stenløse Historiske Forening: Livet langs banen

Stenløse Historiske Forening: På vej

Folk og flora: 1978

Dansk Landøkonomisk Forlag: Danske gårde II samling

Danske landmænd og deres indsats

Stenløse kommune, teknisk forvaltning

Hans Blessing: Veksø Kirke

Trap: Danmark 1953

Fra Nationalmuseets arbejdsmark 1943: Hans N. Christiansen: Broncehjelmene fra Veksø

Frederiksborg Amts Avis: 19.3.1969, kronik af H. Nielsen

Frederiksborg Amts Avis: 19.1.1985, kronik af Klaus Ebbesen

Stenløse Historiske Forening

Veksø Sogns Borger- og Grundejerforening: Festskrift 1976

Stenløse Bladet 1972

Fredningskendelse 31.12.1973. Naturfredningsnævnet for Frederiksborg Amts sydlige kreds

Veksø Sogns Borgerforenings protokol

Brandprotokol

Sandbjergskolens jubilæumsskrift 1987

B. Sevaldsen: Veksø

Salmonsens leksikon

Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark 1985

Frederiksborg Amts stednavne

Børnenes Juletræs protokol

Veksø Vandværks protokol