Veksø Kro
Veksø Kro 1977.
Kroen blev
bygget i 1863, og udover indretning til kro blev der også etableret købmandshandel
i de lokaler, hvor der i dag er møderum. Til kroen hørte også
rejsestalden, der lå øst for kroen og nord for Skibstedgård og
tidligere have tilhørt denne. Rejsestalden blev revet ned i slutningen af
1960erne.
En af de kroholdere, der stadig
huskes, er Toxværd. Hvornår han startede som kroholder fortaber sig, men
han var det til 1916. På det tidspunkt opgav han kroholdet, men fortsatte
med købmandshandel, blot på den modsatte side af gaden, dvs. hvor
Huscentret ligger i dag.
Der har været holdt mange sognerådsmøder
på Veksø Kro, idet der først efter 1896 var kro i Stenløse og dermed mødelokaler.
Veksø Kro blev før den tid flittigt brugt, også af Stenløse bys
borgere, både til fester, dilettant m.m.
Veksø Kro. Krostuen
1974. Præcis samme sted 1988, hvor
Veksø fritidsklub/ungdomsklub har overtaget lokalet.
I kroen var
der forskellige lokaler udover butikken. Der var bl.a. slyngelstue, den røde
stue og den grønne stue, hvor sognerådsmøderne bl.a. blev holdt. I
stueetagen havde kroholderen en stue og en spisestue ud mod haven og
ovenover teatersalen en større dagligstue og mindre værelser. Krostuen
fremtrådte med borde, bænke, hvidskurede gulve, ternede gardiner og røde
pelargonier i vinduerne.
Toxværd overdrog kroholdet til
Frandsen, som fungerede fra 1916-22. Han var foregangsmand for folkelivet
og havde evnen til at samle folk omkring sig. I disse år spilledes også
dilettantkomedie på kroen, bl.a. ”På dydens vej”, hvor dr. Hassing
stod for opsætningen. Overskuddet fra forestillingerne gik til anlæggelse
af en sti langs Hovevej til stationen, så man kunne komme nogenlunde tørskoede
dertil. Det fortælles, at en skopudser på Hovedbanegården havde kigget
på folk herfra og udbrudt: ”Nå, I kommer nok fra Veksø”, hvilket de mudrede sko afslørede.
De sidste kroholdere på Veksø Kro
var Carl og Mary Nielsen. Fru Nielsen drev i mange år kroen efter sin
mands død, og den lukkede i 1981 efter hendes død.
Kroen har igennem tiderne været
centrum for mange aktiviteter: Karneval, dans, gymnastik og
bordtennis-turneringskampe. Mange foreninger har haft deres tilholdssted på
kroen, og mødelokalerne har været dekoreret med sportstrofæer.
Det fortælles, at der på pladsen
foran kroen i sin tid blev afholdt syn af heste en gang årligt, af hensyn
til hesteforsikringen.
En pudsig episode i en Veksøborgers
erindring. Krokarlen skulle, en dag da kroens grise var syge, vaske dem (i
soda + vand), hvilket han adlød ved at vaske dem i sodavand, uden at vi
dog kender mærke og farve.
Arne Sørensen fra Hydro-tanken
fortæller, at han og andre ofte hjalp fru Nielsen på kroen. En dag blev
han ringet op af fruen, hun havde brug for hjælp til servering af kaffe
og ostemad. Arne var lidt betænkelig, idet han var midt i arbejdet på
bilværkstedet og havde mekanikertøj på, men han kom, som han var,
serverede og undrede sig over, at gæsterne ikke reagerede, men senere fik
han fortalt, at de var blinde.
Veksø Kro ca. 1900, med rejsestalden
i baggrunden. Den østlige ende var købmandsforetning. Drengen er efter
sigende Victor Andersen, senere slagtermester.
Veksø Kro 1988. Pigen er Victor
Andersens oldebarn, Mie Neumeyer.
Man må heller ikke glemme, at
kroen fra at være en landevejskro, i de seneste år i høj grad fungerede
som samlingssted for byens folk. Der var bl.a. kortspil hver søndag
mellem kl. 10 og 12.
I 1983 blev kroen købt af en
privat mand fra Hove, der egenhændigt gik i gang med at restaurere den
med henblik på bl.a. at indrette restaurant og eventuelt klubværelser.
Inden dette arbejde var helt tilendebragt, blev kroen handlet endnu
engang, idet kommunen i 1985 købte den med henblik på at indrette den,
til det vi kender i dag.
Krosalen er bygget i 1908. Den var
oprindeligt malet af ”Champagnemaleren”, Peter Hansen fra Slagslunde,
i et meget smukt kunsthåndværk i tidens stil. Rester heraf ses på de to
søjler med årstallene 1863 og 1908 og i den meget smukke blomsterranke
langs loftet, som – efter hvad maler Poul Andersen, Søsum, der har
arbejdet med kirkerestaurering for Nationalmuseet, siger – er fra 1908,
idet den er udført på vådt puds.
Peter Maler
fra Søsum, malede omkring 1939-40 vægmalerierne efter prospektkort. Poul
Andersen reparerede og opfriskede dekorationerne, da kommunen overtog
kroen. Det fortælles, at der langs trappen til 1. sal, i sin tid også
var malet borter med svaler i hjørnerne, men de fik ikke lov at komme
frem ved restaureringen.
En af pudsighederne ved krosalen
var tidligere en kæmpestor kakkelovn, som stod for enden af salen
(rundingen i muren kan ses endnu). Den blev tændt op dagen før, og ”åd”
en forfærdelig masse tørv, før den varmede, men når lokalet så var
varmt, drev vandet i stride strømme ned ad alle væggene.
Krosalen, eller teatersalen, blev i
1987 taget i brug af Veksø Amatør Teater (VAT ’85), som sidenhen årligt
har opført henholdsvis revy og skuespil i salen.
I efteråret 1987, i forbindelse
med at kroen nu var helt færdigrestaureret, efterlyste kommunen hos
borgerne navneforslag. Med den begrundelse, at bygningen nu i over 100 år
havde fungeret som kro, og da alle i Veksø kaldte den ”kroen”, blev
resultatet, at det skulle den også fremover hedde. Fra starten, efter
kommunal overtagelse af krobygningen, var den hovedsagelig indrettet til mødelokale
for byens borgere samt ungdomsklub. Efterhånden er næsten alle mødelokalerne
blevet inddraget, dels til Skolefritidsordningen (SFO), dels til
Socialforvaltningen, der har overtaget hele førstesalen til Veksøprojektet.
Veksø By
Veksø by
efter kort fra 1813 med gårdenes beliggenhed før udskiftningen. De gårde,
hvor bygningerne er aftegnet, blev liggende, de andre flyttede ud på
marken.
A:Annexgård. B:Veksølond. C:Korshøj.
D:Keldsted. E:Maglehøj. F:Skelhøj. G:Skibsted. H:Hulhøj. I:Brønsted.
K:Katholm. L:Stenlien. M:Veksølund. N:Rolandsbjerg. O:Egedal. P:Damsted.
Egedal lå oprindeligt syd for Veksølund på den plads, hvor skolen kom
til at ligge.
Byen har
undergået store forandringer, men det er stadig muligt ud fra sit
matrikelnummer at se, hvilken af de gamle gårde, ens jord har tilhørt.
Matr. nr. 1: Annexgården. Matr. nr. 2: Skolen. Matr. nr. 3: Kirken. Matr.
nr. 4: Veksølund. Matr. nr. 5: Kelstedgård. Matr. nr. 6: Skibstedgård.
Matr. nr. 7: Brøndstedgård. Matr. nr. 8: Katholm. Matr. nr. 9: Rolandsgård.
1917. Bygaden mod vest med grøften.
Yderst til venstre ses hjørnet af rejsestalden.
1988. Husene ligger stort set
uforandrede.
I begyndelsen af 1900-tallet.
Et eksempel på store forandringer
1988. Slotsgyden set mod Bygaden.
Huset i baggrunden (Bygaden 34), er det eneste, der kan genfindes.
Et eksempel på forandringer.
Den nordlige del af bygaden set fra Kirkebakken. Øverst 1915 - mellem
1976 - nederst 1988.
1976. Smedestræde 3.
1988. Smedestræde 3a og 3b. Et
eksempel på er restaureret gammelt hus og nyopført hus tilpasset
omgivelserne.
Indbyggertallet
var op til 1980 ca. 500 og efter arkitektkonkurrencen og dermed følgende
udbygning, er vi dag ca. 1500.
Udbygningen af Veksø startede i
begyndelsen af 60’erne, hvor husene på Bjørnebakken blev bygget, og i
de næste ca. 20 år kom der kun et nyt hus i ny og næ i den gamle by.
Den store udbygning startede i
1975, hvor Frederikssundsvej blev lagt uden om byen, og dernæst fulgte
Maglehøj Allé, hvor den vestlige del syd for Skibsted blev anlagt i 1979 og den østlige del i 1981.
Katholm og Hesselholm blev bygget i
perioden 1979-83. Kelsted i årene 1980-87 med den nordlige del først.
Korshøj blev bygget fra 1984-87 og den sidste udstykning, Brøndsted,
startede i 1986 og er endnu ikke helt færdigudbygget.
Præstegården
- den tidligere Annexgård 1949. De tre bagerset længer gik tabt ved
branden 1972.
