Rundt i Veksø

 

Tørvegravning

 

Tørvegravning

I Veksø har tørvegravning nærmest været en storindustri, - også økonomisk, under de to verdenskrige.

 Men det betød også, at mange gamle familier fik økonomisk mulighed for at sælge deres ejendomme i disse perioder.

 Moseområderne omkring Veksø hører til blandt de største på Sjælland, og tørvegravningen har fra gammel tid været almindelig her på egnen. Tørvene blev fra ca. år 1800 afsat i København i ret store mængder. De blev med hestevogn kørt til byen, og handelen gav bønderne en ekstra indtægt. I slutningen af 1800-tallet fortrængte koksene brugen af tørv i byen, men til eget brug på gårdene, fortsattes mange steder tørvefremstillingen. I begge krigsperioder forstærkedes tørvegravningen væsentligt, og der var store interesser på spil i denne produktion.

 Gravningen blev foretaget, dels af lokale folk, dels af udefra kommende arbejdere. Tørvearbejdere fra København blev under første verdenskrig kaldt for fælledbisserne, og disse indlogerede sig på egnens gårde på lofter og i udhuse, og det fortælles, at enkelte endda byggede sig et skur eller gravede en hule, hvor de overnattede.

 Under anden verdenskrig blev der gravet tørv i dalene nord for Veksø, i den østlige ende, hvor der under første verdenskrig havde været gravet i den vestlige del, samt i områderne omkring Egedal. Ligeledes gravedes i Brøns mose, hvor hjelmene blev fundet i 1944.

 Transporten af de opgravede og senere tørrede tørv skete med heste til stationen eller til det anlagte spor ved Egedal.

 Disse tørveheste blev udlejet fra såtid til høsttid fra større gårde længere sydpå. For at sikre sig, sørgede ejerne for, at hestene blev synet af dyrlægen før og efter udlån, idet lejerne ikke altid havde ret megen erfaring med hestepleje. Desuden var foderkorn rationeret og kosten kunne derfor nemt blive mangelfuld.

 

Veksø Auto og tankstation

I 1933 købte Karl Sørensen, der var vognmand i Stenløse, det hus, der kom til at danne grundlag for foreløbig tre generationers virke.

 Fra starten var der ikke tankstation, den kom først til lidt senere. Vognmandsforretningen inkluderede i årene 1933-1941 kranbilvirksomhed under Zonen. Karl Sørensen ansatte også en mekaniker, der kunne udføre småreparationer på biler. I 1947 startede sønnen Gert Sørensen den egentlige mekanikervirksomhed, men først i 1952 byggedes et regulært mekanikerværksted. Vulkanisørvirksomheden blev nedlagt i 1963 – behovet for den slags var der ikke længere – og Karl Sørensen, der på det tidspunkt var 68 år, deltog ikke længere i virksomheden. Som et kuriosum kan det nævnes, at der faktisk stadig kan laves dæk, idet der er bevaret en maskine, der kan lave nogle helt specielle dæk.

 Den nuværende værkstedsbygning blev bygget i 1968-69, i øvrigt med samme mål som rejsestalden foran Skibstedgård. Gert Sørensen købte i 1964 rejsestalden, der tilhørte kroen, med det formål at indrette den til autoværksted. Pengene for salget blev brugt til at lægge centralvarme ind på kroen

 Imens man ventede på tilladelse til værkstedsplanerne, rev man overrigningen af rejsestalden og lod fremstille nye spær, som stod klar.  Imidlertid sagde kommunen definitivt nej til autoværksted midt i byen. I stedet opførte man så den nuværende autoværkstedsbygning. Da spærrene var lavet, byggede man bygningen efter målene på disse, derfor har værkstedet samme mål som rejsestalden havde. Den gamle rejsestald henstod i en periode uden tag, og blev brugt til opbevaring af gamle biler og dæk. Beboerne i nærheden klagede over, at bygningen også husede mus og rotter. Dette afstedkom, at kommunen overtog bygningen, der herefter blev revet ned. Til gengæld for bygningen fik Gert Sørensen et stykke kommunalt jord, der lå i tilknytning til autoværkstedet.

Den gamle Frederikssundsvej - og tanken, da den forhandlede Texaco-benzin 1974.

Det samme sted i 1988 - med den nye Frederikssundsvej og Uno-X-tanken - 1988 Norsk Hydro. i dag 2000 - DK-Benzin

 Tredje generation, Arne Sørensen, trådte ind i virksomheden i årene 1972-73. Benzinsalget på grunden startede beskedent i 1933, først som Nafta benzin (russisk), senere fulgte Stjernebenzin, Ora og Texaco. Benzinsalget ophørte den dag den nye firesporede Frederikssundsvej blev anlagt, men efter en pause på 6 år genåbnede man med en helt ny og moderne Uno-X tankstation, som i begyndelsen af 1989 har skiftet udseende og er blevet til en Hydro tankstation. Tankstationens forretningsbygning er opført med enkelte genbrugsmaterialer, idet tagpladerne stammer fra kroen og overrigningen kommer fra et ulovligt opført hus i omegnen. Arne Sørensen kom tilfældigvis i forbindelse med en mand, der havde spærrene liggende. De blev købt på stedet, og så måtte arkitekterne i gang med at ændre tegninger. Normalt ser man ikke rejsninger på tankstationsbygninger, men med en sådan udformning kan bygningen uden de store ændringer indrettes til et almindeligt parcelhus, hvis tankstationen på et eller andet tidspunkt helt opgives. Som endnu et eksempel på den specielle form for genbrug i byen, kan det nævnes, at tagpladerne på beboelseshuset stammer fra Veksøs lægebolig.

 Grillbaren, der ligger i forbindelse med tankstationen, startede faktisk i sjov, ved at en bestemt mand ustandseligt beklagede sig til Arne Sørensen over, at han ikke kunne købe sig en pølse. Tilfældigvis kom Arne Sørensen i forbindelse med en mand, der  havde en pølsevogn til salg. Den blev indkøbt, tilladelse til at drive en sådan blev indhentet, og så var grillbaren en realitet i Veksø i 1986. Sidste skud på stammen er en ny bygning til vaskehal, som blev taget i brug i 1988.

 Med til fortællingen om tankstationen hører også historien om maleriet af tankstationen af Thorvald Larsen, der i øvrigt har malet mange motiver fra det gamle Veksø. Disse malerier findes der en del af rundt omkring hos de ”gamle” Veksøborgere.

 Arne Sørensen fortæller: ”Da far var knægt i 1937, så han Thorvald Larsen stå og male et billede af en blå Ford T foran den gamle tankstation. Nu var det ellers sådan, at Ford T´er altid var sorte, men farmor ville have den malet køkkenblå – og det blev gjort med en pensel. Maleriet forsvandt og blev nærmest glemt og ingen regnede med, at det eksisterede, indtil en pige, som jeg havde kendt, var til middag hos en ungkarl, der samlede på billeder og andre mærkværdige sager. Under middagen sagde hun så, at billedet på væggen forestillede Veksø Auto. Det kunne ikke passe sagde manden, for det billede havde han købt på en auktion i 1957. Det ende med, at hun fik lov til at låne billedet. Selvfølgelig købte vi det, og nu er maleriet vendt tilbage til Veksø, efter at have været forsvundet i henved 35 år,” slutter Arne Sørensen.

 

Gammel købmandspose fundet på Veksø Kro.

 

Gennem de samtaler vi har haft med Veksøborgere i forbindelse med udarbejdelsen af denne bog, har vi fået indtryk af, hvor mange butikker, håndværkere og handlende, byen har huset gennem tiderne.

 Forretningerne er ikke årstalsplaceret men samlet fra erindringer hos forskellige Veksøborgere af forskellig alder.

1.                                      Skrædder, som senere startede La Strada i Stenløse.

2.                                      Fagforeningen byggede dette hus, hvor deres arbejdsløse medlemmer kom til daglig kontrol.

3.                                      Murer.

4.                                      Kurvemager.

5.                                      Zonen (se under Veksø Auto). Lillebilsvognmand.

6.                                      Frugt-, grønt- og blomsterforretning i pavillon.

7.                                      Barber (i samme pavillon som 6, blot på et andet tidspunkt). Tømrer.

8.                                      Tømrer og karetmager. Røgeri.

9.                                      Købmand (Dupont).

10.                                  Veksø Skilte.

11.                                  Tømrer.

12.                                  Gartner. Hestehandler.

13.                                  Mælkeudsalg. Damefrisør.

14.                                  Skomager og sadelmagerværksted.

15.                                  Mølle og bageri.

16.                                  Hovedbygningen har bl.a. i gammel tid huset mejeri og flaskerensningscentral. Under første Verdenskrig blev den gamle værkstedsbygning opført af den daværende ejer, Københavns Magistrat, som hestestald for nogle af de mange heste, der blev brugt i forbindelse med tørvegravningen. I starten af 1940´erne blev der manufakturhandel i den høje stue og skomager i kælderen. I 1945 købte Niels Byrgesens farfar ejendommen og grundlagde maskinstationen og drev den sammen med sønnen Erik Byrgesen. Efter farfaderens død i 1965 trådte tredje generation ved Niels Byrgesen ind i virksomheden, og han overtog den helt i 1987 efter sin fars død. Arvefølgen skulle endda være sikret også i fremtiden, da begge Niels Byrgesens sønner er i faget som henholdsvis blikkenslager og smed. Erik Byrgesen var i øvrigt helt frem til sin død mangeårigt medlem af Venstre i byrådet.

17.                                  Købmand (Bruhn). Revisionsfirma G.K. Revision.

18.                                  Smedie.

19.                                  Slagtergården. Brødudsalg.

20.                                  Tømrer (før ”My Home” blev bygget).

21.                                  Mejeriudsalg. Lillebil- og vognmandsforretning.

22.                                  Købmand. Huset blev bygget af købmand Toxværd, da han flyttede fra kroen. Købmand Hansen sluttede rækken af købmand i 1967, da forretningen lukkede.

Købmandshandelen var alsidig, idet ladebygningen bagved rummede foderstoffer, trælast, bygningsmaterialer og brændsel.

 På et tidspunkt har laden og senere grisestalden dannet rammen om Veksø bordtennisklub. Den udviklede sig sådan, at ca. 70 medlemmer spillede i flere rækker, og nogle blev endda på et tidspunkt Sjællandsmestre i slutningen af 1950´erne. Klubben gik i sig selv igen, men inden da havde mange ægteskaber fået sin start der. Købmandshandelen har også på et tidspunkt solgt benzin (Esso) og ydet den service, at man kunne leje en vaskemaskine, som blev transporteret ud til kunden på en Long John.

Efter købmand Hansen, overtog Den danske Bank bygningen og lukkede samtidig sin filial på Bjørnebakken. I 1989 ophørte bankvirksomheden og Huscentret overtog lokalerne.

23.                                  Barber. Kiosk.

24.                                  Brødudsalg.

25.                                  Lægebolig. A. Køber, Lægehuset i Stenløse, startede her som assistent hos doktor Rasmussen. Forenede Danske Boligejere.

26.                                  Købmand. (Startet af en kommis fra mejeriudslaget (21)).  Veksøs eneste overlevende købmandsforretning.

27.                                  Stuehus fra Gl. Rolandsgård (Rolandsbjerg). Dyrlægebolig – deraf vejens navn.

28.                                  Sparekasse.

29.                                  Systue.

30.                                  Øldepot. Er senere flyttet til Stenløse og nu senest til Ølstykke. Under anden verdenskrig, grundet rationeringen, pillede ølhandleren motorerne ud af lastvognene og spændte heste for i stedet. Kartoffelhandel en gros.

31.                                  Marskandiser. Ishus i haven, samlingssted for tidens unge.

Cykelværksted.

32.                                  Vognmand.

33.                                  Glarmester. Fotograf. Til illustration af, hvorledes fototeknikken har udviklet sig, kan fortælles, at en konfirmand i 1930´erne – under opstillingen af familien i dagens anledning – endte med at falde besvimet om, inden fotografen havde fået rettet ind til den perfekte optagelse.

34.                                  Smedie.

35.                                  Skomager.

36.                                  Smedie. Sparekassen SDS.

37.                                  Smedie, som først blev startet i købmand Hansens lade (22). I et udhus til denne ejendom blev ”Veksøstativet” skabt. Cykelstativet med en gribeklo på en stang, der holdt cyklens styr fast. Det startede som en lille beskeden forretning og har senere udviklet sig til også at omfatte byggekraner. Firmaet ligger i dag i Taulov i Jylland.

38.                                  Dyrlæge. Det apotek, som Will. Lynggaard anvendte gennem alle sine praksisår i Veksø, findes i dag retrospektivt opstillet på Værløse Museum. Apoteket har været anvendt andetsteds, før det blev opsat i Veksø af en af Will. Lynggaards forgængere. Det har således været brugt af flere ”generationer af dyrlæger.

39.                                  Mejeri og margarinefabrik. Disse to produkter, mejeriprodukter og margarine, måtte ikke ”forveksles”, så derfor er der tale om to matr.nr. – for så kunne det lovmæssigt forenes. Porcelæn-kakkelovnsværksted/Skorstensfejer.

40.                                  Jernbanerestaurant. Solcenter.

41.                                  Ejendomshandel Huscentret, se 22.

42.                                  Lillebilvognmand.

43.                                  Stenløse Lokal Radio (SLR).

 

Hovevej 1, ca. 1904. Smedie. Set fra Smedestræde.

Hovevej 1. 1988. Set fra Smedestræde. SDS lukkede i marts 1990.

 

Veksø Bygade 18. 1929. Brødudsalg, i folkemunde kaldet "Den kolde Bager", der var ikke egen ovn.

Samme hus. 1988. I folkemunde kaldet "dukkehuset".

 

Hjørnet af Veksø Bygade og Toxværdsvej, ca. 1930.

Samme sted 1988. Den Danske Bank lukkede i 1989. Realgruppen Huscenteret anvender i dag lokalerne.

 

Modsat hjørne, Veksø Bygade og Toxværdsvej. 1966. Kiosk indtil 1976.

Samme hjørne 1989. Ejendommen anvendes i dag udelukkende til beboelse.

 

Veksø Bygade ved Slotsgyden, 1917. Bag tømrerværkstedet skimtes den da nylig opførte jernmølle, der afløste den hollandske mølle, der var brændt.

Samme sted, 1988.

 

Hovevej, i 1920'erne. Nr. 3, 7 og 9. "Byens nye kvarter", udbygning i retning mod banen. Bemærk den anlagte gangsti.

Hvis man ikke lige ved det..., men det er altså det samme sted, blot i 1988.